Fløng Cup - generel information

Fløng Cup er Danmarks største endagsudendørsstævne og afholdes hvert år i maj. 

Stævnet bliver afholdt fra kl. 9.00 - 18.30 på op til 40 baner og er for alle årgange lige fra minimix til seniorer. 

Vi takker alle vores sponsorer, som er med til at gøre Fløng Cup til en fantastisk dag for alle - og især stor tak til vores hovedsponsor Eurographic Group

Spillested
Fløng Idrætsanlæg ved Fløng Hallen, Fløng Byvej 24, 2640 Hedehusene. Husk at køre hjemmefra i god tid, der er altid lang kø på motorvejen ved afkørslen til Fløng, og ventetid ved parkering må påregnes. Der er en forholdsvis ny motorvejsafkørsel, og det er ikke alle GPS'er, der kan finde den alternative vej, men vi har sat skilte op.

Stævnet er røgfrit, da Fløng Idrætsanlæg tilhører Høje Tåstrup Kommune, hvor rygning på kommunens områder er forbudt. 

Find vej
Bruger I GPS for at komme til Fløng Cup, så skal I angive adressen Tårnkær 2640 Hedehusene, da denne lille vej fører jer til den side af Fløng anlægget, hvor selve boldpladsen ligger. 

Kommer du af Holbækmotorvejen fra København: 
Tag frakørsel <8> Fløng og kør til højre ad Vesterled, derefter vil vores p-vagter hjælpe med parkering. 

Kommer du af Holbækmotorvejen fra Roskilde:
Tag frakørsel <9> ved Hedelandsvej/Københavnsvej og herfra videre til Fløng via Hovedgaden og kør til venstre ad Vesterled, derefter vil vores p-vagter hjælpe med parkering.

Vi har sat skilte op og der er p-vagter til at guide jer den rigtige vej.

Find vej til Fløng Cup

Billeder fra stævnet - brug #fløngcup
Ønsker I at dele jeres oplevelser med andre, så brug #fløngcup, så andre kan finde billederne fra dagen online. 

Kamptid
I alle kampe er spilletiden 2 * 12 minutter. Bemærk - Tiden stoppes ikke i pausen.

Holdene bedes være klar ved banerne til fastsat spilletid. Kampen startes, når signalet lyder fra stævnekontoret. I særlige tilfælde kan dommeren vælge at køre tiden på banen uafhængigt af stævnekontorets tidstagning. Hold der ikke er på banen, når kampen fløjtes i gang, taber kampen. Efter en kamp skal det vindende hold aflevere scoringskortet i stævneteltet. Ved uafgjort afleverer det førstnævnte hold scoringskortet.

Holdkort bedes udfyldt og afleveret på stævnekontoret inden første kamp. 

Præmier
Der er personlige præmier til nr. 1 og 2 i alle rækker.

Der uddeles til max. 12 spillere og 2 trænere/holdledere pr. hold.

U10 – U12: Medaljer til nr. 1 og 2
U14 – Senior: T-shirts til nr. 1 og 2

I er velkommen til at printe et diplom til jeres spillere, som I kan give efter stævnet her fra siden. Vi kan se, at mange af de yngste hold bliver glade for diplomet. 

Diplom (word)
Diplom (pdf)

Holdkort
Holdkort udleveres ved stævnekontoret på dagen, men ofte er det nemmere at printe et hjemmefra, så I ikke skal stresse som træner med at få det udfyldt 10 min. før stævnet går i gang.

Download holdkort (word)

Kampprogram
Kampprogrammet vil være at finde online på hjemmesiden ca. 14 dage før stævnets start.

Det vil også være muligt at se et samlet kampoversigt for hele jeres klub, så I kan se, hvornår I kan heppe på hinanden.

Vi har ikke trykte programmer, så I finder programmet her på hjemmesiden. 

Det er en god idé at tjekke programmet dagen før stævnet, om der er ændringer i jeres række, f.eks. hold som har trukket sig osv. Der vil løbende være ændringer til programmet. Skulle der aftenen før komme store ændringer i jeres pulje, vil I blive kontaktet personligt.

Venteliste og ledige pladser efter program er lavet
Efter programmet er lavet vil det være muligt at se evt. ledige pladser på tilmeldingssiden, hvis I pludselig har brug for en ekstra tilmelding. Der kommer som regel løbende afbud af forskellige årsager, så hvis I er på ventelisten, vil I få personligt besked skulle der bliver en ledig plads. Husk ikke at betale holdgebyr før I får bekræftelse på, at I er kommet med.

Det vil være tydeligt angivet i jeres tilmeldingsbekræftelse, om der er hold, som er kommet på venteliste.  

Regn og dårligt vejr
Vi afvikler selvfølgelig stævnet, selvom der skulle komme en lille byge ind over Fløng. 

Link til DMI og vejret i Fløng

Stævnepladsen
På stævnepladsen kan der købes sodavand, smoothie, øl, pølser, sandwich, salater, is, slik, frugt, kaffe, te, juice, wienerbrød og franskbrød m.m. - og selvfølgelig vores hjemmebagte kage.

Det er muligt at hæve på MobilePay i stævneteltet og betale med MobilePay i boderne. Vi tager IKKE dankort. 

I er velkomne til at komme og sætte pavilloner op lørdag (dagen inden stævnet) imellem kl. 9-13. Vær opmærksom på at pløkkerne skal være minimum 3 meter fra en bane. Det er dog ikke tilladt at medbringe grill på stævnepladsen eller banearealerne. 

Se baneoversigten i stort format - klik her

Baneoversigt

Glemt tøj
Har du glemt tøj eller andet på dagen, så kontakt Susan Skydsgaard efter stævnet på tlf. 2365 2334 eller på . Så kan hun fortælle, om vi har fundet det og hvor og hvornår det kan afhentes. 

Yderligere spørgsmål
Hvis du har spørgsmål eller har afbud til stævnet, skal du kontakte Sascha Skydsgaard på  eller tlf. 2014 4203 efter kl. 19.00. Er der under 24 timer tilbage til stævnets start, skal der ringes op på telefon.

 

 

 Udskriv  E-mail