Stævneregler til Fløng Cup

Der spilles efter HRØ’s regelsæt med følgende tilføjelser:

  • Harpiks må benyttes fra U14 og opefter.
  • Ved farvelighed skifter sidstnævnte hold trøje eller bruger overtrækstrøje. Bemærk - Der kan ikke lånes overtrækstrøjer på stævnekontoret.
  • Ved direkte rødt kort eller diskvalifikation sidder spilleren over i næste kamp. Et rødt kort kan indberettes til HRØ. Dette afgøre af dommeren og stævnekontoret.
  • 2 min. udvisninger kører videre i pausen.
  • Ved lighed efter grundspil skydes straffekast. Første gang 4 m/k fra hvert hold - derefter skydes et straffekast per hold, til der er fundet en vinder. Der skal bruges nye spillere, når de første 4 straffekast er taget.
  • Ved uafgjort i slutspilskampe, dvs. 1/8-, kvart- og semifinale, skydes straffekast. Første gang 4 m/k fra hvert hold - derefter skydes et straffekast per hold, til der er fundet en vinder. Der skal bruges nye spillere, når de første 4 straffekast er taget.
  • Ved uafgjort i finalen spilles en omkamp på 2 * 5 minutter, derefter halvlege à 5 minutter til der er fundet en vinder. Der trækkes lod om, hvem der starter med bolden i omkampene.
  • Hver spiller kan kun stille op for ét hold på dagen. Spilles der på to hold, skal det ene hold angives som ulovligt ved stævnets start. 
  • Hold må gerne stille op med ulovlige spillere, men disse hold bliver taberdømt i alle kampe. Der afkrydses på holdkortet, hvorvidt der stilles ulovligt hold inden stævnets start.

Dispensationer 
Har I fået dispensation til spillere gennem HRØ, vil denne også være gældende til Fløng Cup. Dispensationen er kun gældende, hvis den står på HRØs dispensationsliste, som ligger i stævnekontoret. Det er dog muligt at ansøge Fløng Cup om dispensation ved ekstraordinære omstændigheder. Dette skal gøres via  senest to dage inden stævnets start - angiv hold, navn og årsag.

U6 og U8 (mini-mix) regler
Der spilles på 3 minibaner, og spilletiden er 2 * 12 minutter pr. kamp. Kampene sættes i gang fra stævnekontoret.

Bemærk, det hold der er nævnt som ”Hold 1” i kampprogrammet, stiller med vejleder til kampen. Der er ikke noget slutspil i disse rækker. I stedet er der medaljer til alle deltagere (max. 10 pr. hold).

U10-regler
Kun 5 markspillere og 1 målmand på banen ad gangen. Det er tilladt at skrive 12 spillere på holdkortet, men der må kun benyttes 9 spillere pr. kamp. 

U18-regler
Vi følger HRØs regler i U18-rækken. Det betyder, at man i U18-rækken lovligt kan benytte 1. års seniorspillere, ligesom man kan i HRØ's rækker. Har man spørgsmål til ovenstående kan man kontakte Andreas Rasmussen fra stævneledelsen.

Generelt om kamptid
I alle kampe er spilletiden 2 * 12 minutter. Alle kampe bliver sat i gang fra stævnekontoret på samme tid, og tiden tiden stoppes ikke i pausen. 

Holdene bedes være klar ved banerne til fastsat spilletid. Kampen startes, når signalet lyder fra stævnekontoret. I særlige tilfælde kan dommeren vælge at køre tiden på banen uafhængigt af stævnekontorets tidstagning. Hold der ikke er på banen, når kampen fløjtes i gang, taber kampen. Efter en kamp skal det vindende hold aflevere scoringskortet i stævneteltet. Ved uafgjort afleverer det førstnævnte hold scoringskortet.

Holdkort bedes udfyldt og afleveret på stævnekontoret inden første kamp. 

 

 Udskriv  E-mail