Generelt vedrørende Støtteforeningens arbejde

Støtteforeningen for FHH90
Det kræver et stort arbejde at få en klub til at fungere i hverdagen - men det er det hele værd, når børn og unge får et stærkt sammenhold og nogle gode oplevelser sammen, som styrker dem i deres liv. 

Vores formål er at støtte ungdomsholdene økonomisk, så de får nogle ekstraordinære oplevelser.

Vores arbejde består i at arrangere Danmarks største endagsudendørsstævne, Fløng Cup, hvert år i maj. Overskuddet fra stævnet bruges til økonomisk støtte til FHH90s ungdomsafdeling. 

Se vores vedtægter her: Vedtægter

Vi giver blandt andet støtte til:

To årlige klubdage
Dette er arrangementer som alle i klubben ser frem til. Alle hold spiller på hjemmebane, hvor der er pyntet op, speaker, indløb inden kampstart, præmie til kampens spillere (på både ude- og hjemmehold) samt slik og frugt til alle spillere efter kampen. 

Til tilskuerne er der gratis kaffe og the samt lidt lækkert til ganen. 

Alle spillere store som små har en fantastisk dag, og vi er glade for at kunne være med til at give dem denne oplevelse. 

Den årlige påskecup i Holstebro
Vi yder økonomisk støtte til dette stævne, så hver spiller sparer ca. 500,- i egenbetaling. Vi betaler blandt andet transporten for alle samt tilmeldingen for alle ledere og trænere. Hvis vores overskud ved stævnet kan bære det, så støtter vi også med et beløb per spiller. 

Diverse stævner
Udover Holstebro Cup så betaler vi for holdgebyr for enkelte stævner, så omkostningen ikke bliver fordelt på spillerne.

Vi har brug for din hjælp!
For at vi kan give støtte til klubben, har vi brug for din hjælp på dagen til Fløng Cup. Vi har brug for forældre og andre interesserede til at hjælpe i boderne. 

Ved at bruge to timer af din tid, så får dit barn et årligt tilskud på ca. 700,- til diverse arrangementer, som dermed ikke skal betales via egenbetaling. 

Du kan kontakte Helle Tranberg på  eller 2913 0396 for at give en hånd med.

Vi glæder os til at se dig til Fløng Cup!

 Udskriv  E-mail